Historie

Norddjurs Kommune er dannet i 2007 ved en sammenlægning af kommunerne Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og den østlige del af Sønderhald Kommune.

Kommunen har et samlet areal på godt 721 km2.

Kommunalreformen i 2007 er den seneste af kommunesammenlægninger, og her følger nedenfor en kort oversigt over de sammenlægninger i nyere tid, der er sket inden for den nuværende kommunes område.

1. april 1970 Grenaa Kommune

- ved sammenlægning af Grenaa Kommune, Anholt Kommune, Lyngby-Albøge Kommune og Ålsø-Vejlby Kommune.

1. april 1970 Rougsø Kommune

- ved sammenlægning af Gjesing-Nørager Kommune, Holbæk-Udby Kommune, Vivild-Vejlby Kommune, Voer-Estruplund Kommune, Ørsted Kommune samt en del af Gammel Estrup Kommune.

1. april 1970 Sønderhald Kommune

- ved sammenlægning af Virring-Essenbæk Kommune, Årslev-Hørning Kommune samt Gammel Estrup Kommune med undtagelse af den del der indgår i den nye Rougsø Kommune.

1. april 1966 Gammel Estrup

- ved en sammenlægning af Fausing-Auning Kommune samt Øster og Vester Alling Kommune.

1. april 1966 Grenaa Kommune

- ved sammenlægning af Grenaa Kommune, Hammelev-Enslev Kommune og Gammelsogn Kommune.

1. april 1966 Nørre Djurs Kommune

- ved en sammenlægning af Fjellerup-Glesborg Kommune, Ginnerup Kommune, Gjerrild-Hemmed Kommune, Karlby-Voldby Kommune, Rimsø-Kastbjerg Kommune, Veggerslev-Villersø Kommune og Ørum Kommune.

1. april 1962 Lyngby-Albøge Kommune

- ved sammenlægning af Lyngby Kommune og Albøge Kommune.

1. april 1962 Ålsø-Vejlby Kommune

- ved sammenlægning af Ålsø-Hoed Kommune og Vejlby-Homaa Kommune.