Kunne du tænke dig sparring om emner relateret til virksomhedsdrift samtidig med du udvider dit netværk i Norddjurs? Vi har samlet en gruppe virksomhedsejere, som alle stiller deres viden og erfaring til rådighed i det frivillige initiativ "Ejer For Ejer".
Virksomhedsejerne repræsenterer et bredt udvalg af brancher i Norddjurs Kommune, og de kan give sparring på mange spørgsmål, såsom: Hvordan får du finansiering? Hvordan optimerer du din produktion? Hvordan fastholder du dine medarbejdere? Hvordan laver du en hjemmeside, og hvordan er det lige det er, man holder styr på sine pengestrømme? Vores gruppe af virksomhedsejere tilbyder 1:1 sparring inden for disse spørgsmål og mange flere.
Ejer For Ejer er et gratis tilbud til alle virksomheder i Norddjurs Kommune - også helt nyetablerede virksomheder, der ønsker at udvikle sig.
Nedenunder kan du møde vores virksomhedsejere. Du er velkommen til at skrive eller ringe til dem.