Dagligstuen og samlingssalen lånes gerne ud til beboere, når der skal fejres fødselsdage eller andre mærkedage.
Dagligstuen lånes ud med de forudsætninger, at der ikke i forvejen er planlagt andre arrangementer eller aktiviteter, og at vores beboere altid må komme ned og sætte sig i Dagligstuen, hvis de har lyst.
Der må derfor påregnes en vis trafik af samarbejdspartnere, gæster og personale. Spørg personalet i god tid inden arrangementet, om dagen er ledig.
Der kan ikke lejes/tilbydes service og oprydning.
Overnattende gæster
Man kan sagtens have overnattende gæster på Farsøhthus. Gæsten skal selv medbringe dyne, pude, sengetøj og håndklæder, men vi har en enkelt gæsteseng, som vi gerne udlåner. Forhør dig om den er "ledig", og hvis ikke, kan du selv tage en madras med.
I kan vælge selv at lave mad, eller I kan lave en aftale med køkkenet om levering af mad.
Arrangementer
Hvis gæster skal deltage i fælles arrangementer som eksempelvis Sankt Hans, Høstfest eller lignende, skal køkkenet have besked på telefon 89 59 43 71.