Målsætningen er, at alle folkeskoleelever i Norddjurs Kommune i løbet af deres skoletid besøger så mange udbydere i skoletjenesten som muligt.
Derudover tilbydes mange andre arrangementer og aktiviteter hos eksterne parter, som skoletjenesten samarbejder med.
Ved tre af besøgene yder kommunen gratis bustransport, og det forventes, at det ene besøg finder sted i indskolingen, det andet besøg i mellemgruppen, og det tredje besøg finder sted i udskolingen.
Derudover tilbydes gratis bustransport i forbindelse med arrangementer og aktiviteter, hvor skoletjenesten er involveret ex. Naturvidenskabsfestival i Kattegatcentret, Naturfagsmaraton i Grenaa Idrætscenter og teaterforestillinger i Rougsøhallen i Ørsted og Kulturhuset i Grenaa.
Du aftaler nærmere med kontaktpersonen for Norddjurs Skoletjeneste på din skole.
Norddjurs Skoletjeneste samarbejder med en lang række udbydere.
Norddjurs Skoletjeneste tilbyder et samlet overblik over en række undervisningstilbud, som kan være med til at understøtte din undervisning i indskolingen, mellemgruppen og udskolingen.
Mange af parterne i skoletjenesten tilbyder også tilbud målrettet dagtilbud.