Forskellen mellem søer og vandhuller er primært størrelsen, og ordene benyttes lidt i flæng. De største søer i Norddjurs Kommune - Dystrup og Ramten Søerne - indgår i de statslige vandplaner. De allermindste vandhuller kan fungere som refugium eller trædesten mellem andre søer og vandhuller, for padder og insekter. I teksten nedenfor skal der tænkes på alle størrelser af vandsamlinger, når der står søer.
Søer har, som vandløb, en form for dobbeltrolle i landskabet; det er dels depoter af vand, typisk samlet med drænvand til naturligt forekommende vandsamlinger, og dels er det vigtige, naturlige levesteder for dyr og planter.
- Søer større end 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3;
se mere på siden om § 3-natur
- Hvis du ønsker at foretage en oprensning af din sø skal du derfor først have en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3;
se mere på siden om ansøgning om § 3-dispensation
- Søer ligger ofte i landbrugslandskabet, og der dyrkes så tæt på, som det er lovligt;
se mere på siden om bræmmer til søer og vandløb
- Ønsker du at etablere en ny sø, så kan dette sjældent ske i eksisterende naturområder. Til gengæld er det ofte en mulighed mange andre steder. Hvis du ønsker at etablere en ny sø i landzone, skal du først have en landzonetilladelse til dette;
se mere på siden om ansøgning om landzonetilladelse