Som andre landskabselementer i Danmark har skovene også forskellige formål og historie, og er også omfattet af forskellige love og regler.
Offentlige skove
I offentligt ejede skove, må du færdes døgnet rundt. Her må du gerne gå på opdagelse uden for stier og skovveje, og om vinteren kan du stå på ski og kælke, hvor du har lyst. Der er også rig mulighed for at plukke en blomsterbuket langs skovvejene eller samle kogler, efterårsløv og mos til dekoration.
Din hund er meget velkommen, men der skal tages hensyn til skovens dyr, og derfor skal den holdes i snor.
Flere af de offentlige skove er oplevelsesskove med mountainbikebaner, hundeparker, ridestier, madpakkehuse, shelters, bålpladser, naturlegepladser, naturfitness og meget mere.
Find stier, turer og udflugtsmål på Oplev Norddjurs
I Norddjurs Kommune har vi desuden indhegnede hundeskove, hvor din hund kan gå løs.
Læs mere om hundeskove
Fredskov
Langt størstedelen af skovene i Danmark er fredskovspligtige. Fredskovspligten blive indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning af tømmer til huse, skibe etc., efter næsten al skov i landet var blevet ryddet, som følge af mange krigs- og krisefyldte år.
En skov, der er fredskovspligtig skal bestå af træer, som enten danner, eller inden for rimelig tid, vil danne, sluttet skov af højstammede træer. Lysåbne naturområder som moser, søer, heder og enge, der naturligt hører til en skov, skal bevares som de er uanset størrelse.
Miljøstyrelsen er myndighed for skove i Danmark.
Fredskov ved Miljøstyrelsen
Skovbyggelinjer
Ønsker du at rejse skov?
I Kommuneplanen har Norddjurs Kommune taget stilling til, hvor i landskabet der kan plantes ny skov, og hvor der er forhold, der gør, at plantning af ny skov ikke kan tillades.
Kommunens administration af skovrejsning