Privatpersoner vil være lodsejere og andre, der som personer er klageberettigede efter de pågældende love, herunder flere personer, der klager sammen.
En klage vil blive anset for at være fra privatpersoner, når disse repræsenteres af rådgivere, herunder advokater.
Også klager fra grundejerforeninger eller andre foreninger, som alene anses som klageberettigede som repræsentanter for klageberettigede privatpersoner, vil falde ind under reglen om privatpersoners gebyr.
Det forudsættes i den forbindelse, at foreningen kan godtgøre, at den repræsenterer klageberettigede privatpersoner.
Virksomheder er CVR-registrerede virksomheder, der er klageberettigede efter de pågældende love. Det gælder såvel personligt drevne virksomheder som virksomheder i selskabsregi.
Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan virksomheden repræsenteres i klagen, herunder ved direktion, bestyrelse eller rådgiver.
Det er endvidere uden betydning for gebyrreglerne, om virksomheden klager som adressat for den afgørelse, der klages over, eller om den på andet grundlag er klageberettiget.
Organisationer er de foreninger og lignende, som er klageberettigede i henhold til de pågældende love. Under dette begreb falder også klager fra foreninger og lignende, som indgives på vegne af klageberettigede personer, når foreningen selv er klageberettiget i sagen.
Også lokale foreninger, som efter de forskellige love er klageberettigede, vil falde ind under reglerne for organisationer.
Offentlige myndigheder som kommunalbestyrelser, regionsråd eller statslige myndigheder sidestilles med virksomheder eller organisationer.
Mere om klagereglerne findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Her fremgår det også, hvordan klagereglerne er for de enkelte lovområder.