Norddjurs er Vild med Vilje

I Norddjurs Kommune er vi godt i gang med at ændre vores grønne arealforvaltning, så vi giver plads til lidt mere vildskab.

Her på siden kan du læse mere om vores arbejde med at skabe mere vildskab i Norddjurs

Anlæg af blomsterenge

I 2020 anlagde Norddjurs Kommune seks nye blomsterenge på i alt 2,5 hektar og i 2021 yderligere 1,5 hektar. Flere steder hjælper lokale ildsjæle med arbejdet, der består af klargøring af jorden, udsåning og efterfølgende pleje.

Mere vildskab langs veje

Grønne områder omkring veje fungerer blandt andet som levested for dyr og planter, og som spredningskorridorer og trædesten mellem større og mindre naturområder.

Differentieret græsklip og fælledgræs

Når vi ikke slår græsset så ofte giver vi vilde urter mulighed for at blomstre og være en vigtig fødekilde for bier, sommerfugle og andre insekter.

Insekt- og dyrevenlige bosteder

Der kan være kamp om de gode bosteder i naturen. Derfor laver vi insekthoteller, kvashegn og stenbunker, hvor forskellige insekter og dyr kan bo, overvintre, formere sig og søge skjul.

Kvashegn og stenbunker er forrygende levesteder for svampe, pindsvin, padder, småfugle, vilde bier og mange mange flere arter.

Kontakt

Driftskontoret
Vej og Ejendom

Vil du vide mere?

Norddjurs Kommune er meldt ind i foreningen Vild med Vilje, der har til formål at udbrede viden om og inspirere til indsatsen for mere biodiversitet i vores natur

Læs mere om Vild med Vilje

Hent pjecen "Giv plads til liv"