Lokal Grøn Trepart Djursland

Lokal Grøn Trepart Djursland har ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen i regi af Aftale om et Grønt Danmark.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark får kommunerne ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen.

Norddjurs Kommune har politisk repræsentation i de lokale treparter for Djursland og Randers Fjord, mens Syddjurs Kommune har politisk repræsentation i hovedvandopland Århus Bugt, Djursland og Randers Fjord. 

Syddjurs Kommune har formandskabet for Lokal Grøn Trepart Djursland i 2025-2027. Norddjurs Kommune har herefter formandskabet fra 2028-2029, sådan at formandskabet herefter skifter hvert andet år ved starten af og midtvejs i en byrådsperiode.

Kommunen med formandskabet står for sekretariatsbetjeningen.

Podcast om Grøn Trepart

Vil du høre endnu mere om Grøn Trepart?

Kommunernes Landsforening dukker i ny podcastserie ned i den grønne trepart. I podcastserien ”På vej mod et grønt Danmark” bliver lytterne taget med rundt i landet for at møde en række af de kommunalpolitikere, landmænd og naturfolk, der nu har ansvaret for at gøre den grønne trepart til virkelighed. De to værter på podcasten er journalist Charlotte Ostertag og KL’s repræsentant for grøn trepart, Birgit S. Hansen.

Du kan lytte til afsnittene ved at klikke på linkene nedenfor:

Seneste nyheder om klima og grøn omstilling

Referater og bilag

National aftale om Grøn Trepart

Regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre blev enige om en politisk rammeaftale for Den Grønne Trepart i november 2024.

Læs om de politiske aftaler om Grøn Trepart

Lodsejermøder

Lokal Grøn Trepart Djursland har 11-12. juni 2025 afviklet informationsmøder for lodsejere på Djursland i Syddjurs- og Norddjurs Kommuner.

Der blev afviklet to møder i Norddjurs Kommune den 11. juni 2025, mens der blev holdt to tilsvarende møder i Syddjurs Kommune den 12. juni 2025.

Kommissorium

Kommissorium for Lokal Grøn Trepart Djursland blev godkendt på et møde torsdag den 27. marts 2025.

Kommissorium for Lokal Grøn Trepart Djursland godkendt 27. marts 2025

Principper for arbejdet i Lokal Trepart Djursland

Principper for arbejdet i Lokal Trepart Djursland blev godkendt på et møde torsdag den 28. april 2025.

Læs principperne for arbejdet i Lokal Trepart Djursland

De ni medlemmer af Lokal Grøn Trepart Djursland

  • Niels Ole Birk, politisk repræsentant Norddjurs Kommune
  • Niels Basballe, politisk repræsentant Norddjurs Kommune
  • Kim Lykke Jensen, politisk repræsentant Syddjurs Kommune, Formand
  • Jørgen Ivar Brus Mikkelsen, politisk repræsentant Syddjurs Kommune
  • Rikke Skyum, Djursland Landboforening
  • Hans Gæmelke, Djursland Landboforening
  • Lone Bording Jensen, Naturfredningsforening Norddjurs
  • Asger Meulengracht Olsen, Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs
  • Uffe Strandby, Naturstyrelsen.

MARS - digital platform til arealregistrering

MARS - Multifunktionel Arealregistrering - er en platform, der samler og understøtter alle indsatser på arealer, der er med til at realisere de nationale mål for kvælstofreduktion, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og skovrejsning, som beskrevet i Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark. Med MARS får de lokale treparter, udtagningskonsulenter, kystvandråd og lodsejere ét værktøj til at planlægge og koordinere konkrete udtagningsindsatser i det åbne land.

MARS - Multifunktionel Arealregistrering

Kontaktboks

Jakob Sølvhøj Roelsgaard
Cand.silv.
Plan, Byg og Miljø