Du kan få folkepension fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.
Tallene i skemaet er vejledende.
Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder. Du gøres opmærksom på, at du selv skal søge folkepension enten via borger.dk eller ved at rette henvendelse til Udbetaling Danmark.
Som folkepensionist kan du også søge om tilskud til f.eks. medicin og varmeudgifter.
Læs mere om: folkepension på borger.dk
Tillæg til folkepensionen
Der findes en række tillæg til folkepensionen. Du skal søge om tillæggene.
Din indkomst og formue har betydning for, hvilke tillæg du kan få, og hvor meget du kan få.
Læs mere og søg om:
Ældrecheck
Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent.
Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension.
Du skal altså ikke søge om at få ældrecheck.
Læs mere om: ældrecheck
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Fra den 1. marts 2013 er det Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, ældrecheck, varmetillæg og boligstøtte.
Derfor er det Udbetaling Danmark, og ikke din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om disse ydelser.
Det er fortsat din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om helbredstillæg og personligt tillæg.
Hvis du har brug for hjælp
Har du spørgsmål om ydelserne, kan du få hjælp på borger.dk, Folkepension - her kan du:
- få svar på de oftest stillede spørgsmål
- se, hvilke frister du skal huske
- få hjælp til at betjene dig selv på nettet - fx til at udfylde din ansøgning.
Du kan også kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61.