Uaktuelle projekter i ansøgningsportalen www.bygogmiljø.dk slettes

Hvis du modtager en besked om, at du har et projekt, der vil blive slettet, vil det ALDRIG være en igangværende sag.

De sager der slettes er:

  • Kladder som ikke er indsendt til kommunen, som er mindst 3 år gammel.
  • En afsluttet sag, som er mindst 3 år gammel.

Du får en advis 30 dage før sagen slettes i Byg og Miljø, så du har muligheden for at downloade sagens dokumenter. Det fremgår af beskeden, hvordan du downloader dokumenterne.

En afgjort sag vil ikke blive slettet ved kommunen, og du vil stadig kunne se afgørelser og tegninger på Filarkiv.dk