Det årlige tilskud til pasning af egne børn fastsættes årligt i forbindelse med fastsættelsen af øvrige takster for pasning af børn. Tilskuddet udgør 75% af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Pr. 01.01.25 er tilskuddet:
0-3 år: 7.272,00 kr. pr. md. i 12 mdr.
3,1-6 år: 4.224,00 kr. pr. md. i 12 mdr.
Tilskuddet bevilges fra den 1. eller 16. i en måned, og ophør af tilskuddet stopper den sidste eller 15. i en måned.
Tilskuddet beskattes som A-indkomst. Da der ikke er tale om en lønindkomst, men overførselsindkomst, beregnes der ikke ATP og arbejdsmarkedsbidrag. Der optjenes ligeledes heller ikke feriepenge.
Der må gerne blive udbetalt feriepenge samtidig med, at forældre modtager tilskud. Der må også modtages tilskud under ferieophold af kortere varighed i udlandet forudsat, at forældre selv passer barnet under udlandsopholdet.