Hvad gør du, hvis du er bekymret for dit barn?
Hvis du oplever bekymring for dit barns trivsel eller udvikling, er det en god idé at starte med en samtale med de voksne, der er tæt på barnet i hverdagen.
Det er helt normalt, at børn og unge indimellem oplever perioder med mistrivsel. Men vi skal være opmærksomme, hvis det begynder at fylde mere i hverdagen og betyder at dit barn får svært ved at deltage i almindelige aktiviteter og fællesskaber.
I sådanne situationer er det vigtigt, at I rækker ud, så vi sammen kan finde den rigtige hjælp til jer og jeres barn. Det kommunale behandlingstilbud kan for nogle være den indsats, der er brug for. Hvis ikke det er det rigtige, så hjælper vi jer med at finde et tilbud, der passer til jeres behov.
Forløbet
Vi starter altid med en telefonisk forsamtale, som varer ca. 30 min. Det kræver ingen henvisning at booke en forsamtale.
Til forsamtalen taler vi om de ting, der udfordrer, og hvad der ønskes hjælp til.
Til forsamtalen afklarer vi, om vi skal mødes til en uddybende screeningssamtale, eller om du/I skal hjælpes til et andet tilbud i kommunen.
Book forsamtale
Behandlingen kan både foregå i grupper eller individuelt.